Fiskeri hold inkl. havfiskeri

Fiskeri hold inkl. havfiskeri

Klar på fiskeri, fællesskab og fede oplevelser? 🎣🔥

Der er 30 pladser tilbage.
Tilmeld dig herunder eller se om der er plads på venteliste.

Klar på fiskeri, fællesskab og fede oplevelser? 🎣🔥

UngAalborgs fiskerihold er for dig mellem 13 og 19 år, der enten elsker at fiske – eller bare gerne vil i gang. Her handler det ikke om at være ekspert, men om at have lyst til at komme ud, lære nyt og fange noget, der trækker i stangen 💪🐟

Vi fisker gedder, laks, havørred, hornfisk og meget mere, tager på lange ture, aftenture og fede heldagsoplevelser – bl.a. til Mariager Fjord. Undervejs lærer du teknikker, grej, spots og tricks, så du bliver skarpere for hver tur. Og ja… der er selvfølgelig også hygge, grin og gode historier, når fisken (næsten) var kæmpe stor 😄

Uanset om du fisker for første gang eller allerede har din favoritagn klar, er du velkommen. Hop med på holdet og vær med til en sæson fyldt med bid, natur og fællesskab!

Praktisk information:

– UngAalborg har ikke en ulykkeforsikring, som dækker eleverne ved deltagelse på holdet. Dette skal ordnes af eleven selv og elevens egne forældre forud deltagelse på holdet.

– Husk passende tøj og sko/støvler til vejret/turen.

– Der vil forekomme behov for transport rundt mellem lokationer, så vi opfordre til samkørsel på holdet. Dette kan aftales nærmere med underviser. UngAalborg har dog booket en ni personers bus, som underviser vil køre i, og der vil dermed være kørelejlighed for nogle elever.

– UngAalborg ligger inde med fiskestænger og udstyr, som elever kan låne på tur. Alle elever er selvfølgelig velkommen til at medbringe eget grej, hvis man ønsker dette.

Kontakt:

Underviser: Niels Lynggaard

Hvis der er spørgsmål til holdet, så tag gerne kontakt til Martin Kappel fra UngAalborg: 93520911/martin@ungaalborg.dk

Tilmeldingsoplysninger
Tid og Sted Onsdage fra 18.00 til 21.00 med holdstart d. 11. marts 2026, til og med lørdag d. 6 juni. Vær opmærksom på at der vil være en del ture ud af huset, hvortil at mødestedet ændres fra gang til gang efter aftale med underviseren.
Lokation: Stationen, Stationsvej 10, 9400 Nørresundby
Alder Fra 13 år til 19 år.
Holdnummer 1010
Tilmeldinger Max pladser: 30
Sted
Tilmeldingsfrist mandag 01. jun. 2026 kl. 00:00
Pris Deltagelse er gratis
Det koster ingenting at deltage, men det kræver tilmelding pga. begrænset antal pladser. Opstart af holdet forudsætter minimum otte tilmeldte elever. Der kan forekomme nogle få udgifter til evt. transport og mad på turene. Tilmeldingen åbner mandag d. 2. februar 2026 kl. 15.00.

Tilmeld

Dine data ved tilmelding

Når du tilmelder dig med dit UNI-Login eller CPR-nummer behandler dine personoplysninger med respekt for dig!

Det vil sige fortroligt, sikkert og i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven.

Dine oplysninger vil kun blive anvendt til det formål de er indsamlet og bliver slettet når det formål er opfyldt eller ikke længere er relevant! UngAalborg sikrer og overholder at slette forældede data og oplysninger efter loven om persondatabehandling i forvaltningssammenhæng.

Klik her for at læse mere om UngAalborgs Privatliv, politik & cookies.

I samme kategori

UngAalborg Image Replacement

K-POP dansehold (forår 2026)

Er du vild med K-pop og elsker at danse? Så er vores K-pop dansehold i UngAalborg lige noget for dig! Holdet er for unge mellem 13 og 19 år, uanset om du er nybegynder eller har erfaring. Vi danser koreografier inspireret af populære K-pop grupper, har fokus på fællesskab, energi og danseglæde – og vigtigst af alt: at have det sjovt sammen.

læs mere...